Møde i Kompetenceudvalget 8. marts 2011

Kompetenceudvalget holdt møde mandag den 08. marts 2011. Læs mere om mødeindhold og konklusioner nedenfor.

Udvalget startede med at byde velkommen til tre nye medlemmer; Ulrik Mortensen, Kullegaard Arkitekter, Nikolai Overgaard, Rørbæk & Møller Arkitekter samt Anne Lene Jørgensen fra Varmings Tegnestue.

Dagens hovedemner var:


• Tema: ”Hvordan sikres viden i virksomhederne”
• 5+2 – professionaliseringsforløb for nyuddannede arkitekter
• LKVV
• Kandidatundersøgelse
• Orientering fra kompetenceområdet

Tema: Hvordan sikres viden i virksomhederne
Det blev diskuteret hvordan DANSKE ARK kan understøtte virksomhederne i at inddrage ny viden i virksomhederne. Det blev besluttet, at Kompetenceudvalget i første omgang ikke vil planlægge aktiviteter inden for dette område, men opstarter arbejdet efter forretningsudviklingsprojektet er afsluttet i efteråret.

5+2 – professionaliseringsforløb for nyuddannede arkitekter
Der er i samarbejde med Arkitektforeningen, Arkitektforbundet, Arkitektskolen Aarhus samt Kunstakademiets Arkitektskole afholdt workshop vedr. 5+2 med det formål at drøfte en dansk model til et professionaliseringsforløb for nyuddannede arkitekter. Der var samlet 20 deltagere, som tilsammen repræsenterede virksomhedsledelse, ansatte, fagets organisationer samt de to arkitektskoler.

LKVV
Kompetenceudvalget indstiller til at ledelsesuddannelsen Ledelse i kreative Vidensvirksomheder - LKVV afholdes hvert år, men at rekrutteringsgrundlaget udbygges så ledere indenfor det offentlige samt andre kreative vidensvirksomheder tilbydes plads på de kommende hold. Det hold der afsluttes i april 2011 har været en stor succes.

Kandidatundersøgelse
Det er i Koordineringsudvalget (bestående af fagets organisationer samt de to arkitektskoler) foreslået at der udarbejdes en kandidatundersøgelse, svarende til den der blev udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus i 2007. Formålet er at undersøge hvordan kandidaternes kompetencer ved afgang stemmer overens med de kompetencebehov, de møder i virksomhederne. Kompetenceudvalget støtter ideen om en ny undersøgelse og påpeger vigtigheden af at resultatet er sammenligneligt med undersøgelse fra 2007.

Orientering på kompetenceområde

• Forretningsudviklingskoncept
• PIT STOP
• HR/administrationsnetværk
• Professionsudvalget for Bygningskonstruktører, byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere
• DANSKE ARKs eksterne repræsentanter i udd. udvalgene (konstruktøruddannelsen)
• Høring: Svar på høring over ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
• ACE(Architects Council of Europe)workshop

Forretningsudviklingskoncept.
Der er afholdt Brushup seminar 1+2 i Aarhus. Seminaret i København den 3. marts aflyses pga. manglende tilmelding. Seminar 3, 4 og 5 afholdes i Aarhus den 17/3, den 12/5 og den 15/9 og i København den 24/3, den 19/5 og den 22/9. Der vil være fokus på strategisk markedsudvikling, partnergruppe- og bestyrelsesudvikling samt det helt langsigtede perspektiv omkring ledelse i g for fremtiden. 

Projekt PIT STOP
DANSKE ARK deltager i Projekt PIT STOP sammen med Developement Centre UNC, Danmarks Designskole, Arkitektskolen Aarhus, CBS m. fl. Formålet med projektet er at hjælpe små kreative virksomheder med forretningsudvikling, strategi samt proces- og produktinnovation. Der deltager ca. 7 DANSKE ARK virksomheder i projektet, der løber over to år.

Netværk HR/administration
DANSKE ARKs netværk for personer, der arbejder med HR/administration i arkitektvirksomhederne afsluttes i marts efter gode 3 møder. Netværket vil nu blive tilbudt forskellige opfølgningsmuligheder. Det skal efterfølgende besluttes om DANSKE ARK skal udbyde et nyt HR/Administrationsnetværk.  

DANSKE ARKs eksterne repræsentanter i udd. udvalgene (konstruktøruddannelsen)
Der er afholdt møde med DANSKE ARKs eksterne repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg (Bygningskonstruktøruddannelsen) Repræsentanterne drøftede bygningskonstruktøruddannelsens fremtid med de ændringer der kommer på Erhvervsakademi- og Professionshøjskole området, hvor alle mellemlange uddannelser (BK uddannelsen) som udgangspunkt skal flyttes over i professionshøjskoleregi i 2015. Diskussionen pågår stadig og der er derfor endnu ikke en afstemt DANSKE ARK holdning til emnet.

Svar på høring over ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet
DANSKE ARK afgav i dec. 2010 høringssvar vedr. en række strukturelle ændringer af styringsformen på Kunstakademiets arkitektskole (nedsættelse af bestyrelser med eksterne medlemmer). DANSKE ARK finder det positivt, at der i det ændrede lovforslag lægges stor vægt på koblingen mellem uddannelsesinstitutionerne og aftagerområderne. Et tiltag som nedsættelse af bestyrelser med eksterne medlemmer med direkte relation til erhvervet, synes derfor fornuftigt og kan understøtte Kulturministeriet ambition om udvikling af uddannelserne med afsæt i institutionens aftagerområder og omverden. Høringssvaret vil blive fulgt op af en henvendelse til Kulturministeriet.

ACE(Architects Council of Europe) workshop
Kompetencekonsulent hos DANSKE ARK, Sidsel Nygård deltog den 17. februar 2011 i den halvårlige workshop for arbejdsområdet ”Acces to the Profession”. Hovedformålet var at drøfte evalueringen af anerkendelsesdirektivet.


Kommentarer (0)

Log ind på MIT DANSKE ARK for at skrive din kommentar


Printed 18 maj 2012 fra http://www.danskeark.dk/Alle_nyheder/Kompetence/KU-moeder/080311.aspx

Kontakt

Sidsel Nygård
Sidsel NygårdKonsulent, arkitekt m.a.a.
mail 
sn@danskeark.dk
tel  32 83 05 13